Jeg gik på opdagelse i Statistikbanken for at undersøge antallet af indbrud i de danske regioner og største byer. Jeg har brugt tal tilbage til 2007, da det er så langt tilbage, jeg kunne finde tal for anmeldte indbrud. Jeg har brugt tal frem til 2014, da der dags dato kun findes tal for de første to kvartaler af 2015.
Figuren nedenfor viser hvor stor en procentdel af husstandene i en region eller by, der har anmeldt et indbrud pr. år. Kategorien "Hele landet" viser en svag faldende tendens. I 2014 var der altså færrest anmeldte indbrud pr. husstand i København og Region Nordjylland og markant flest i Århus, men dog stadigvæk mindre end 2%.
Når vi kender antallet af (anmeldte) indbrud pr. husstand pr. år, er det muligt at regne ud, hvor lang tid der statistisk set vil gå mellem to indbrud i samme husstand. Figuren nedenfor viser antallet af år der vil gå mellem to indbrud i samme husstand ud fra det pågældende års indbrudsrate. Det er udelukkende bestemt ud fra indbrudsraten og tager altså ikke højde for om husstanden er et hus eller lejlighed eller hvor i byen/regionen husstanden er placeret. Der vil være nogle lokale områder, hvor risikoen for indbrud er højere end andre steder, men jeg kunne ikke finde så lokale data i Statistikbanken.
I figuren nedenfor ser vi at der i Nordjylland og København i gennemsnit vil gå mere end 100 år mellem hvert indbrud i en husstand baseret på 2014 tal. Værst står det til i Århus, hvor der i gennemsnit vil gå 57 år mellem hvert indbrud i en husstand. Generelt ses en svag stigende tendens, som kommer af den faldende tendens i figuren ovenfor.
Baseret på disse tal vil en gennemsnitlig husstand altså meget sjældent opleve et indbrud. Hvis man har alarm og er tilknyttet et vagtfirma vil man altså ikke kunne udnytte sit månedlige abonnement, medmindre man bor i et område med særlig høj risiko for indbrud. Desuden forhindrer en alarm ikke folk i at bryde ind, hvis de virkelig vil ind. Har man en indboforsikring dækker den skader og stjålne genstande, så der er ikke umiddelbart nogen effekt ved at have en alarm, ud over at den skræmmer indtrængende. Selvom alarmen bliver aktiveret, vil en indbrudstyv dog have rigeligt med tid til at rode rundt i huset, inden en vagt vil nå frem. Jeg kan derfor ikke se nogen grund til at have en alarm i sit hus.
Når nu vi er i gang med at undersøge indbrud, er det interessant at se på antallet af sager, hvor der er faldet en dom. Det er vist i figuren nedenfor. Der ser ikke ud til at ske en særlig spændende udvikling med tiden. Titlen "Opklaringsprocent" er ikke helt korrekt, da de tal jeg har brugt er forholdet mellem anmeldte sager og "Strafferetlige afgørelser", altså sager, hvor der er faldet en dom. Tallene er nu på landsplan.
Jeg har også sammenlignet antallet af afsagte domme vedr. indbrud med antallet af personer der er blevet dømt for indbrud. Der findes kun tal over dømte personer frem til 2013. I figuren nedenfor kan det ses at der er sket en stigning, hvilket betyder at de folk der i 2013 blev dømt for indbrud i gennemsnit havde lavet ca. 24% flere indbrud end dem der blev dømt for indbrud i 2007.
Sammenligner man tendensen fra figuren ovenfor med den flade udvikling af antal anmeldte indbrud i figuren nedenfor, tyder det på, at der bliver færre indbrudstyve og at de gennemsnitligt laver flere indbrud hver især.
Kilde: Data og udregninger med referencer til tabeller fra Danmarks Statistik.